søndag den 5. februar 2012

For godt til at være sandt..

.. Når noget virker som værende for godt til at være sandt, så er det dét nok også...

Vi var f.eks. liiige ved at tro at vi skulle have en uge herhjemme uden feber meeen...

Da William kom hjem fra biografen i går, opdagede vi de første røde knopper og selvom han var i godt humør havde han sørme også 38.3...
Der gik ikke lang tid før der kom flere og flere og flere røde knopper og vi kunne derfor konstatere at skoldkoppe-epidemien fra børnehaven nu er nået til os..

Heldigvis er han indtil videre i fint humør, dog lidt mere putte-i-sofaen-agtig.

Skoldkopperne førte også til at vi fik besøg af en fra min mødregruppe, som gerne ville have overstået kopperne (hos sin datter) inden hun skal på arbejde igen :o)
Ja, der er intet der er så skidt at det ikke er godt for noget.. For det var da hyggeligt lige at ses igen og sludre lidt over en kop kaffe.

Alligevel havde vi lidt svært ved at se noget positivt ved situationen, da vi i formiddags pludselig kunne høre en vældig susen under gulvet i bryggerset...
Vi måtte straks have fat i vandværket, som kom og fik konstateret at der er sprunget et vandrør!

Ikke en frostskade som man skulle tro i det her vejr, men simpelthen en skade fordi røret er gammelt.. Det betyder, højst sandsynligt, at hele Williams værelse skal have banket gulvet op...!
Og helt lavpraktisk betyder det at vi ikke har haft vand hele dagen og ikke ved hvornår vi igen kan forvente at have vand i hytten...

Man tænker nok ikke altid over hvor meget man bruger vand til, men jeg kan afsløre at det er VIRKELIG svært at undvære.. specielt med to små guttermænd i huset!..
Vi fik dog fejret Sigurd i dag, omend ikke helt som vi havde ønsket. (Heldigvis oplevede han ikke nogen forskel)

Satser på at den kommende uge kommer til at glide lidt mere problemfrit.. Nu skal vi i første omgang have snakket med forsikringsselskabet i morgen tidlig..

God aften...

5 kommentarer:

  1. Æv æv æv søde. Sikken en træls dag. Håber at forsikringsselskabet et til at snakke med i morgen, og at I snart kan få det lavet. Det var da simpelthen også uheldigt med både Williams sygdom, og så efterfølgende det sprængte vandrør :-(

    Håber at William klarer sig ok igennem skoldkopperne og det ikke er for besværligt at skifte vandrøret.

    Og tillykke med Sigurd. Knuser Chris

    SvarSlet
  2. Åh nej altså, hvor er det bare SYND! I er godt nok hårdt ramt! God bedring med William og held & lykke med gulvet.

    SvarSlet
  3. Åh kan godt forstå hvis I er ved at kvæles i sygdom(!)
    Her gav det også en "fridag" sammen med Emil der snotter og har fået øjenbetændelse (hvornår begynder øjendråberne at virke??????????????????)
    kh

    SvarSlet
  4. Årh nej, BÅDE sygdom OG forsikringsskade. God bedring med kopperne og held og lykke med forsikringsselskabet, håber ikke selvrisikoen er for stor ;o)

    SvarSlet
  5. Tak søde Chris. I dag skulle der gerne komme håndværkere og se på rørene, så forhåbentlig kommer der snart vand igen. Det er jo slet ikke til at undvære..!

    Finurligheden - Ja jeg synes egentlig også at jeg er ved at være nået til det punkt hvor jeg har lidt svært ved at se lyset for enden... Godt at vi trods alt går lysere tider i møde..(ihvertfald udenfor)

    Libbie - Håber Emil er ovenpå igen. Det koster bare på sygdomskontoen at have (små) børn... Pyha..

    Pia - Heldigvis dækker forsikringen og selvrisikoen er ingenting i forhold til at få vand i hanen igen! :o)
    Synes bare næsten ikke jeg kan overskue alt det rod og støv der skal til før det bliver godt igen!
    Brugte halvdelen af lørdagen på at pakke ned i flyttekasser osv. så nu står de i stuen og roder (både fysisk og i mit sind!)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...